Jesus og oldtidens stjerneverden
Vigtige temaer og hovedpunkter
* Nogle vismænd ankom ved Jesu fødsel - ifølge det Ny Testamente, der omtaler ”de havde set hans stjerne i øst”. De var i realiteten astrologer! Dengang foregik uddannelsen i astronomi og stjernelære i reglen i templerne hos præsterne, en praksis både i Babylonien og Egypten. Disse præster var kultisk indviede, og stjernelære betragtedes som en hellig videnskab man tog seriøst.
* Bethlehemstjernen er en velkendt betegnelse for den stjerne, der ifølge Mattæus’ beretning (2:1-12) ledte ”de vise mænd” frem til Jesusbarnet i Bethlehem. Der har i tidens løb været vidt forskellige forklaringer på denne stjerne. Var det et mytologisk eller astronomisk fænomen?
* At være ‘stjernefødt’ indgik i herskernes propaganda i oldtiden. - For at styrke den idé brugte man en ældre persisk tradition med en beretning om et ”stjerne-under” ved kongens fødsel. Ved hofferne havde kongerne i deres stab også specielle præster til at tage varsler af stjernerne
* Det er i praksis urimeligt at tage bogstaveligt, at Josef skulle rejse med en højgravid kvinde på æselryg hele vejen fra Nazareth ned mod syd gennem det mest vanskelige terræn, der findes her. Endnu mere skævt hvis det ikke var under Herodes (død år 4 f.Kr.), men senere under romerne, at folketælling i den form skulle ske, for om den tid vides med sikkerhed, at det ikke var nødvendigt at tage kvinder med, og i øvrigt skulle man blot henvende sig til den nærmeste skattemyndighed.
* Den navnkundige Bethlehemstjerne blev observeret af ”hyrderne på marken”, og ”hyrde” var også en kultisk indvielsestitel. Begivenheden synes at være foregået i den anden Bethlehem-by, der ligger i nord blot 7 km fra Nazareth. Hyrderne ventede nærved i byen Nain, dvs. ‘marken’, der også var navn for det firkantede stjernebillede Pegasus (babylonisk og hettitisk iku, en ’hellig mark’) på østhimlen tæt ved Andromeda-galaksen (M31), hvor Bethlehemstjernen synes fremkommet.
* Kodesprog - de gamle mellemøstlige kulturer kaldte nogle bestemte af himlens stjernebilleder for ”Stalden”, ”Oksen”, ”Æslet” og ”Krybben”, hvilket også kan ses at være indgået i beretninger om Jesu fødsel, idet der ved stjernebilledet Æslets hoved findes stjernen Praesaepe, græsk for ‘Krybben’. Denne stjerne hedder Nangaru, ‘tømmermanden’ (eller ‘bygmester’ og ‘arkitekt’) på babylonisk, som var det sprog, der ofte brugtes ”internationalt” til astronomiens termer.
* Fra en særlig tradition betegnedes en speciel gruppe af de kultisk indviede som nasiræere, og bag dette navns symbolik var tillige, at det oprindeligt på babylonisk betød nasrah, ‘hyrde’, ’vogter’ eller ’beskytter’. Symbolikken herfra blev til ‘gudindviet’. Så når Jesus med et kendt begreb var ”den gode hyrde”, ligger der en oprindelig betydning herfra i hans tilnavn ”naziræeren”, fordi han kom fra Nazareth og således i dobbeltbetydning også ses som ‘hyrde’.
Opinion. - ”… Fremstillingen indeholder et sjældent materiale, - og Ove von Spaeth er en særdeles belæst herre med en endog meget stor viden. …” - Lars Steen Larsen, - Ph.d. religionshistoriker, tidl. Dept. of History and Anthropology, Lund University
Om forfatteren. - Historiker, forsker og forfatter, OVE VON SPAETH, er kendt for sin omfattende bogserie om den historiske Moses i det gamle Egypten - og for talrige ny-orienterende værker med solid basis i historiske og astronomiske studier. - Han er yderligere internationalt anerkendt for opstilling af metode, der for første gang daterer verdens ældste stjernekort uhyre præcist og med væsentlige bidrag til kronologien under Egyptens 18. dynasti. - Også forfatterens bøger om den store pioner for moderne videnskab, Tycho Brahe, med spændende nye vinkler har fået fin anerkendelse.
