Rider Waite Tarot - Standard - Tarotkort
Vigtig ved bestilling af æsker
Husk hvis du bestiller æske til Tarotkort / Englekort, at se mål både på kort og æske så du er sikker på de passer sammen |
Se udvalgt af tilbehør til kort her » | ![]() |
Se mere af Arthur Edward Waite
Se også
![]() Rider Waite Tarot - Mini - Tarotkort
179,00 DKK
|
![]() Rider Waite Tarot - Pocket - Tarotkort
219,00 DKK
|
![]() Giant Rider Waite Tarot - Tarotkort
299,00 DKK
|
Historie,oprindelse og anvendelse på tarotkort
I mange år troede man at tarotkort stammede fra Egypten eller var bragt til Europa via sigøjnere – i dag ved man at sådanne historier er myter. De første sæt vi kender til i dag blev lavet i Italien i det 15. århundrede og blev brugt til at spille med - i stil med nutidens spillekort. Divination med spillekort begyndte tilsyneladende at blive populært i slutningen af det 16. og starten af det 17. århundrede. I slutningen af det 18. århundrede begyndte nogle lærde personer at analysere tarotkortene og ’’afsløre’’ at kortene skjulte esoteriske hemmeligheder fra det gamle Egypten. Dette skabte interesse hos mere velhavende Europæere og i starten af det 19. århundrede blev især Marseille Tarotsæt produceret ud fra disse analyser. En okkult interesse i Tarot blev større og efterhånden blev kortene associeret med Kabbala (jødisk mysticisme) og den hermetiske mysticismes hemmeligheder. I 1909 skabte Arthur Edward Waite sammen med Pamela Colman Smith tarotsættet Rider-Waite. Arthur Waite var medlem af Det Gyldne Daggrys Orden – en orden der også inkluderede den berygtede Aleister Crowley (skaber af Crowley’s Thoth Tarot). Pamela Colman Smith (instrueret af Arthur Waite) var den første til at skabe scener på den lille arkanas kort i stedet for at de blot viste f.eks. 6 Mønter eller 10 stokke, og Rider-Waite sættet er således ikonisk og kendt af alle tarotlæsere i dag. Det er derfor også et sæt der er afbildet i de fleste tarotbøger på markedet. I dag referer mange til sættet som Smith-Waite, i stedet for Rider-Waite, for at anerkende Smith som værende kunstneren af disse langtidsholdbare og udtryksfulde billeder. Tarotkort er et af de mest populære værktøjer til divination i dag og de hundredvis forskellige sæt dækker alle interesser og præferencer uanset om du foretrækker de ’’almindelige’’ standard sæt som f.eks. Rider-Waite eller om du er tiltrukket af mere specielle sæt som f.eks. sæt med shamanistisk eller paganistisk indhold, eller om du er mere til det eventyrlige med f.eks. drager eller alfer. Der er helt sikkert noget for enhver smag. Tarotkort er et vidunderligt redskab til divination, men også som et mere psykologisk redskab, til f.eks. selvindsigt, pathworking og meditation, er tarot fantastisk. Den overordnede struktur i et tarotsæt (78 kort, den store arkana, den lille arkana, 4 serier/elementer etc.) gør, at når man har sat sig ind i denne struktur, kan man forholdsvis nemt skifte mellem forskellige sæt og forstå betydningerne. Det er en fantastisk og givende rejse – god tur! |