Greven eller marquisen af Saint-Germain ' Chevalier de Welidone 'var en af Europas mest omtalte og mystiske mænd fra 1700tallets midte til langt efter hans død i Slesvig 1784 i byen Eckernførde. Folk, der havde kendt greven godt, så ham iflg. beretningerne gå lyslevende rundt i Paris 4-5 år efter hans død - under og efter den franske revolution 1789 - og nogle troede, at han havde levet fra Kristi tid, og at han kunne leve evigt! Han var manden, der ikke kunne dø. Utallige beretninger om hans liv og underbare gerninger - spændende over adskillige århundreder - blev efter hans død udgivet, læst og diskuteret over den meste af Europa.
Voltaire kaldte ham »en meget sjælden greve«, men også »en mand, som jeg ikke er i stand til at déchiffrere«, mens Casanova skummede af raseri over, at Greven af Saint-Germain tiltrak sig mere opmærksomhed end han. Ludvig den 15. af Frankrig var hans nære ven og fortrolige og anviste ham en bolig på slottet Chambord ... og brugte ham i hemmelige fredsmissioner, og vor greve var ofte en velset gæst hos Madame du Pompadour, hvor han underholdt hele selskabet. Han nød hertugen af Belle-Isles beskyttelse, men blev ligeså ivrigt modarbejdet af uden- rigsministeren, hertugen af Choiseul. Catharina den 2. af Rusland og prins Orloff værdsatte ham højt .... og resten af Europas kronede hoveder, Maria-Theresia af Østrig-Ungarn, Frederik den Store af Preussen og hertugerne af Braunschweig m. m. fl. korresponderede ivrigt med deres landes ambassadører for at erfare nyt om vor mystiske greve, der satte landenes ministre ' f.eks. William Pitt i England ' grå hår i hovedet - og hvorfor?
I denne detektiv-biografi følger forfatteren på dokumentarisk vis år for år vor mystiske greve rundt i Europa ... og søger at skille myte fra virkelighed. Forfatteren mener dettrimeligt at antage, at manden, der ikke kunne dø, i virkeligheden var en uægte søn af den Transylvanske oprørsleder og fyrste Franz II. LeopoldR agoczy af Siebenbürgen. Men M. A. von Lowzow er dog sikker på, at greven af Saint-Germain blev begravet i Eckernførde St. Nikolaj kirke den 2. marts 1784 ... selvom han spøgte rundt omkring i Europa og blev set af mange, der havde kendt ham, i flere år efter hans død og således gav stof til utallige romaner og fantasifulde beretninger.
