Bog - Visdom fra dine guider

Af James Van Praagh
  299,95 DKK

Vi er e-mærket

Fragt fra kr. 29,95

90 dages fuld returret

Julegaver kan byttes frem til 24-1-2026

Om Visdom fra dine guider

Sådan kontakter du din sjæls læremestre

Det kendte åndelige medium James Van Praagh mener, at vi – uanset om vi er bevidste om det eller ej – altid står i forbindelse med spirituelle guider, som konstant tilbyder deres vejledning, visdom og kærlighed til os.

I sin nye bog, Visdom fra dine guider, vejleder han os i, hvordan vi kan genkende de forskellige guider, som både kan have fysiske kroppe og udelukkende være åndelige væsener, og han beskriver de mange fordele, der er, ved at få et bevidst forhold til dem. Bogen indeholder mange inspirerende personlige beretninger, øvelser, såsom energiøvelser og meditationer, og vejledning i, hvordan vi kan modtage beskeder fra vores guider gennem kropslige fornemmelser, telepati, inspirerende tanker, symboler, meditation, trance, automatskrift eller drømme. Guiderne er altid klar med indsigt og støtte og kan hjælpe os med at løse problemer og komme gennem udfordringer, så vi kan leve et åndeligt mere rigt liv og udvikle os spirituelt.

Anmeldelse fra Nyt Aspekt

Den usynlige verden

Hvis jeg bare har én god oplevelse efter at have læst en bog eller set en film, har jeg fået noget værdifuldt med mig. Forklaringer om verdener hinsides vores er sjældent et hit hos mig, hvorimod en forfatters egne oplevelser ofte vækker genklang og giver mig en følelse af autenticitet.

Virkelighedsopfattelse skiller vandene over hele kloden. Undervejs i denne bog får vi indblik i James Van Praaghs tro på den usynlige verden, og derigennem øges tilliden til hans opfattelse af, hvordan verden er skruet sammen. Hans budskab er, at vi altid kan finde hinanden igen – gennem hjertet. Det er bogens styrke, at JVP beretter om hændelser, der har sat sig spor igennem livet.

Vil man lære at skabe kontakt til guider, rummer afsnit 4 bagerst i bogen en vejledning - dog ikke anderledes end mange andre, vi har læst. JVP foreslår meditationsøvelser for at opnå ro, så man kommer i kontakt med sig selv og den anden side. Bogen er således brugbar for mennesker, der er lidt tøvende overfor usynlige kræfter.

Citat fra bogen: ”Alle har ret til at tro på, hvad de selv vælger, og vi skal respektere deres valg. Vi er alle et resultat af at bruge ukvemsord overfor nogen, gøre nar af nogen – det er alt sammen en del af egoets behov for at gå til angreb, bebrejde, aflede og projicere.”
Kirsten Dietrich

Forfatter:
James Van Praagh
Forlag:
Gyldendal
Antal sider:
208

Spirituelle gaver

Se også