Bog - At dø i meditation

Døden er noget af det, mennesker tænker mest på - men gør mindst ved. Taget i betragtning, hvor meget vi gennem medierne dagligt bombarderes med død og lidelse, er det umuligt at undgå at forholde sig til døden. Med mindre man har et forstenet hjerte, gør det også ondt, hver gang endnu en sultkatastrofe rammer Afrika, en kat bliver kørt over på vejen, tørke rammer fattige områder, eller endnu en meningsløs krig begynder.

Men sådanne indtryk gør det ikke let at få et naturligt forhold til døden. Det samme er tilfældet med moderne vesterlændinges måde at dø på, fordi snart sagt alle dødsprocesser foregår under lægelig behandling på et hospital eller under lignende forhold.
Går man bare 200 år tilbage i tid, kom ethvert barn før eller siden til at se olde- eller bedsteforældre ligge på deres dødsleje, og antageligt har emnet ikke i samme grad været omgærdet af tavshed og unaturlighed. Når død og ødelæggelse dukker op i medierne, skulle man tro, at man var uden indflydelse på, hvordan de indre psykologiske og energetiske processer forløber, når døden sker. Men det er ikke rigtigt!

Og det er det, bogen handler om: muligheden for at påvirke kvaliteten af ens egen dødsproces. Denne bog indeholder en række meditationer, der strækker sig fra begynderniveauet, hvor læseren ikke behøver nogen særlige forudsætninger, til meget avancerede metoder rettet mod nogle af bevidsthedens allerdybeste hemmeligheder. Det er med meditation som med alle andre former for træning, at hvis man ønsker at nå hen til det niveau, hvor de dybe eller avancerede belæringer foregår, da må man have en lærer, som kan give adækvat undervisning. Bogen er inspireret af budhistiske klassikere.

Ole Stjernholm er psykolog med egen praksis i Midtjylland og Martin Ehrensvärd underviser på universitetet, teologi og semitiske sprog i København.

Anmeldelse fra Nyt Aspekt

Døden som vigtig læremester

Det er ikke udgivelser af danske bøger om meditation, der mangler i disse år. Kun de færreste kommer dog fra forfattere med mangeårig og superviseret egenpraksis. Man kan udnævne sig selv til ekspert og få en ghostwriter til at skrive sin bog! Derfor er det en næsten uhørt kvalitet, at forfatterne til denne bog skriver ud fra egenerfaringer høstet igennem mange års fokuseret træning (i den tibetanske vajrayana-buddhisme).
    
Og når de så også skriver klogt og klart (omend ret akademisk i passager), så er resultatet selvsagt virkeligt oplivende: Dette er en fremragende og gedigen bog (meget smukt illustreret, trods det lidt kiksede cover), der ikke kun giver instrukser i, hvordan man konkret på en række måder kan meditere på døden, men også giver en vægtig forståelse for, hvorfor buddhismen ser mødet med døden som en uvurderlig guide til livet.
    
Bogen er ikke for begyndere. Med udgangspunkt i Bardo Tödol (den tibetanske dødebog) inkl. facetter af optrævlingen af personligheden, powa-instruktioner og meditation på lyset efter sidste udånding osv. er vi reelt i gang med dybe belæringer, som studerende traditionelt først får efter mange års træning og færdiggørelse af de "indledende øvelser" (den indre og ydre Ngöndro, som bogen også introducerer implicit).
    
Men for den noget erfarne praktiserende er bogen ganske enkelt vidunderlig guidende og oplysende.
Bo Heimann