Bog - Livets søjle - min kærlighed
Af Helle Odder
✓ Vi er e-mærket
✓ Fragt fra kr. 29,95
✓ 90 dages fuld returret
Julegaver kan byttes frem til 24-1-2026
Om Livets søjle - min kærlighed
I bogen, som er min anden bogudgivelse, er beskrivelser af universet, som jeg har oplevet det på mine mange sjælerejser. Beskrivelserne er koblet sammen med kroppens syv primære chakraer. Jeg har rejst i Universet over mange år og mine beskrivelser vil være et sammendrag af disse oplevelser.
En del af indholdet i denne bog er kanaliseret. Undervejs var det som om, at ordene begyndte at skrive sig selv. Jeg hverken kunne eller skulle blande mig i teksten. Jeg blev budbringer, og budskabet fra Universet er rent og uredigeret.
Der er beskrivelser fra mine klienters rejser til livet mellem livene og til tidligere liv. Her gives et indblik i, hvordan sjælelivet er i disse smukke og tidløse omgivelser, og hvordan læringsopgaver aftales forud for hver inkarnation. Vi får et indblik i, at ALT er kærlighed.
I 2016 medvirkede jeg i TV2´s ”Det mystiske Danmark”, hvor Puk Elgaard var vært. Puk kom til Klitmøller med Anja, som var i terapi hos mig. Anja havde meget svær OCD. Du får en udførlig beskrivelse af hele Anjas terapi og rejse til tidligere liv og lidt om hvordan Anja har det et år efter terapien.
Bagest i bogen er der en række positive sætninger, som tager sit udspring i beskrivelserne af sjælerejserne og chakraerne. De kan bruges som opslag og fx bruges til en daglig bøn.
Om Helle Odder
Jeg har de sidste godt 20 år haft klinik med en bred vifte inden for psykoterapi og alternativ behandling. De sidste år har jeg primært arbejdet med regressionsterapi og terapeutisk samtale. Regression betyder at se tilbage. Jeg har arbejdet med hypnose i mange år og har fundet ud af, at jeg ikke behøver at tage klienter i dyb trance for at få indblik i det underbevidste.
- Forfatter:
- Helle Odder
- Antal sider:
- 99