Sjælen og Sommerfuglen

Det fjerde århundrede f.Kr. var rigt på filosofisk aktivitet i Kina. Chuang Tse byggede sin tænkning på følelsen af at kunne opgå i naturen og blive ét med de titusind skabninger. Denne oplevelse er beskrevet i alle de store kulturer, men Chuang Tse minder ikke om nogen af de kendte mystikere. Hans stil er paradoksal og overrumplende, og midt i den dybeste alvor klinger en forløsende latter. Han formår at fremstille livets grusomhed som en raffineret vits fra skaberens side, og menneskets evige usikkerhed forvandles på et sekund til det ufødte barns tryghed i moders liv. Han udtrykker sig ofte i lignelser: "Engang drømte jeg, at jeg var en sommerfugl. Jeg fløj glad omkring og tænkte ikke på andet end at være en sommerfugl. Da med ét vågnede jeg, og det syntes mig klart, at jeg var Chuang Tse. Men nu véd jeg bare ikke, om jeg var Chuang Tse, der drømte at jeg var en sommerfugl, eller om jeg i virkeligheden er en sommerfugl, der drømmer at den er Chuang Tse". Dybest set spørger han: Er jeg en død som tror han lever, eller en levende som tror han er død? Liv og død er naturens to ansigter, yin og yang, som afspejler den store enhed: Tao.