Bog - Sjælens bog

Af Mark Nepo
  299,95 DKK

Vi er e-mærket

Fragt fra kr. 29,95

30 dages fuld returret

Om Sjælens bog

52 veje til et meningsfuldt liv

I Sjælens bog minder den internationale bestsellerforfatter og spirituelle lærer Mark Nepo os om, hvor heldige vi er overhovedet at være til, og hvor dyrebart vores liv og forbindelse til hinanden er. Som han ser det, fødes vi to gange på Jorden, en gang fysisk, den anden gang åndeligt. Denne proces og åndelige fødsel foregår livet igennem. Vi udfolder os gradvist, modnes spirituelt og bliver mere og mere oplyste væsener. Det er tit de svære ting i livet – stormene, som Nepo kalder dem – der får os til at åbne vores hjerter og udvikle os.

Sjælens bog handler om denne forunderlige transformation i al sin prægtighed, besværlighed og uundgåelighed. Bogen indeholder smukke, inspirerende tekster til refleksion hver uge i året med temaer som: At leve med mening, sandhed og venlighed; altid at være en del af noget større; at være helhjertet; at forsøge så mange gange, som det er nødvendigt; hvordan dagen følger natten; nærvær og fravær; at være fremgangsblind; kunsten at være sensitiv og at se på ting med friske øjne. Hvert kapitel afsluttes med øvelser i form af opfordinger til overvejelser eller samtaler. Sjælens bog er skrevet med en dyb og omsorgsfuld bevidsthed om vores fælles menneskelighed og vores korte tid på Jorden og er gennemstrømmet af en opfordring til at være i live, mens vi er her, og tænke over, hvad der er vigtigt. Bogen er fuld af inspiration til at leve så autentisk og helhjertet som muligt og at se sit liv i et større og dybere perspektiv.

Anmeldelse fra Nyt Aspekt

At nå ind til kernen

Mark Nepo (MN) ser verden meget filosofisk og poetisk, og det er også sådan, han beskriver den. Han siger bl.a.: Hvor ofte forlader vi det, der har mening, fordi vi synes, at vi keder os? Når vi i virkeligheden skulle trænge ind igennem arbejdets vaner for at nå ind til selve kernen af vores kald? At bringe det frem, der oprigtigt taler til os. Det er sådan, vi er tro mod vores sande arv.

MN siger også, at vores sjæl bliver åbenbaret af, hvordan oplevelserne bevæger sig igennem os, ikke af hvor de fører os hen. Når vi er til stede i vores menneskelighed, bliver vores sande væsen frigjort.

Hvis vi fokuserer på os selv, taber vi andre af syne, og når vi lever vores liv helt personligt, kan vi ikke længere se skønheden og kraften i den Ånd, der bevæger sig gennem alle sjæle. Vores formål er at lade verdens lys skinne igennem vores menneskelighed.

Bogen kan være lidt udfordrende at læse, fordi den kræver en del koncentration, og man skal give sig tid. Men så får man også alt det smukke med, som han skriver om.
    
Hvert kapitel afsluttes med en lille øvelse.

Siv Johansson

Forfatter:
Mark Nepo
Forlag:
Gyldendal
Antal sider:
288

Spirituelle gaver

Se også