Sådan skaber du et liv i fred, harmoni, glæde og kreativitet
Michael Bernard Beckwith har inspirert mange søgende mennesker i mere end 20 år. I filmen 'Spiritual Liberation' møder du ham på nært hold; du får indblik i hvordan han tænker og hvad der ligger bag hans inspiration. Filmen er indspillet på en virkelig hyggeligt og indbydende måde. Interviewene med ham foregår f.eks. medens han går og handler ind til aftensmaden, når han er ude og gå med sine hunde, og man er oven i købet med ved aftensbordet, hvor han sidder og spiser sammen med sin familie og venner - hvor så deres inspirerende måde at se tilværelsen på kanaliseres igennem kameralinsen.
Denne film viser hvordan flere tusinde mennesker har oplevet personlig transformation igennem Michael Beckwiths arbjede. Filmen vækker virkelig din egen længsel efter transformation og efter at accelerere udviklingen af din livsrejse, og virkelig forstå den enorme potentiale at alting er muligt - og at det hele måske ikke er så svært at opnå, som du tidligere har troet. Michael Bernard Beckwith er en karismatisk person, som man bare elsker. Han udstråler en ærlighed, som alle kan tage til sig, og han har en sund indstilling til alt hvad han beskæftiger sig med.
Kort om Michael Bernard Beckwith
Han er grundlægger og leder af Agape International Spiritual Center. Han medvirker f.eks. også i filmen 'Moses Koden'. Som en af USAs mest fremstående åndelige ledere er Michael Bernard Beckwiths metode vældig kraftfuld til at skabe forandringer. Som medskaber af 'association for Global New Thought' og 'season for Nonviolence' kombinerer han åndelige, videnskabelige, økonomiske og sociale elementer. Han underviser i meditation, videnskabelig bøn, han leder retreats og forelæser ved konferencer og seminarer over hele verden. Han er grundlægger af 'Life Visioning Process' og forfatter til flere bøger. Han har ved flere lejligheder medvirket i Oprah Winfrey Show, hos Larry King på CNN, etc. Og han har også medvirket i projekter sammen med bl.a. Dalai Lama.
Michael Bernard Beckwith medvirkede i fx The Moses Code og i The Secret, og fremstod som nok den mest seriøse deltager. Han går efter at udvikle ægte åndelige værdier, frem for de hurtige ydre løsninger. Han bevæger sig rundt om alle aspekter af et spirituelt liv og afslutter hvert af bogens 18 kapitler med en affirmation og en instruktion i, hvordan de beskrevne kvaliteter kan udvikles og indarbejdes i hverdagen.
'Michael Bernard Beckwiths teknik viser os hvordan vi vækker vores indre intelligens for at skabe en radikal og social transformation, så vi kan leve et liv i fred, harmoni, glæde og kreativitet.'
Deepak Chopra
Anmeldelse fra Nyt Aspekt:
Spiritual Liberation - Michael Bernard Beckwith
En spirituel hverdag
Michael Bernard Beckwith (MBB) er nok bedst kendt fra The Secret – han er den sorte fyr i filmens sidste del, der flytter fokus til mere åndelige værdier.
I filmen Spiritual Liberation følger vi en søndag i MBB’s liv. Fra han står op om morgenen, mediterer, lufter hunden, afholder ”service” på Agape-centeret i Californien (som han stiftede i 1986), og til han spiser middag med familie og venner.
Selvom filmen indeholder mange citater fra interviews og taler, viser den først og fremmest et portræt af en mand, der lever sin lære og integrerer sin spiritualitet med alle hverdagens praktiske gøremål. Eller som han selv siger: - Vi forsøger ikke at finde tid til meditation i vores liv. Lidt efter lidt opdager vi, at vores liv udvikler sig omkring vores meditation.
Selvfølgelig er filmen redigeret og klippet, så vi præsenteres for et helt bestemt billede. Men det er ok med mig. Jeg kan lide billedet, og filmen efterlader mig både dybt berørt, inspireret og med masser af mod på fremtiden. Og bagefter har jeg flere gange fanget mig selv i at tænke: Hvad ville Michael gøre i denne situation?
Jesper Hollensberg