Bog - Alt er godt

Af Louise L Hay
  329,95 DKK

Vi er e-mærket

Fragt fra kr. 29,95

90 dages fuld returret

Julegaver kan byttes frem til 24-1-2026

Om Alt er godt

Helbred dig selv med medicin, bekræftelser og intuition - Louise L. Hay og Mona Lisa Schulz

Alt er godt er både en unik håndbog og en praktisk guide til healing. Louise Hay, der er et af de største ikoner inden for holistisk sundhed, har her slået sig sammen med lægen og forfatteren Mona Lisa Schulz og giver læseren nye redskaber til et optimalt helbred. Det handler om at tage det bedste fra både lægevidenskab og alternative healingmetoder og bruge bekræftelser og intuition til at dykke ned i uhensigtsmæssige tanke- og følelsesmønstre, der er dybt forbundet med sygdom og helbredsproblemer.
 
Alt er godt kombinerer den kendte selvhjælpsforfatter Louise Hays effektive bekræftelser og dybe indsigt i forbindelsen mellem følelser og sundhed/sygdom med Mona Lisa Schulzs viden og erfaring som læge og medicinsk intuitiv. Resultatet er en helt unik håndbog og brugbar guide til healing for alle, der er åbne for at arbejde med, hvad der ligger bag fysiske problemer, ubalancer og sygdomme. I bogen præsenteres for første gang de nyeste videnskabelige beviser for, hvorfor bekræftelser er så effektive, og hvordan vores følelser er tæt forbundet med vores sind og krop. Alt er godt kombinerer østlig og vestlig medicin og er fyldt med konkrete anvisninger til at bruge bekræftelser og kroppens egen iboende visdom. Den indeholder desuden test, man kan udføre på sig selv, en lang række interessante cases og en udvidet og opdateret version af Louise Hays oversigt over, hvilke følelser og bekræftelser, der er forbundet til hvilke sygdomme. Bogen kan både læses fra ende til anden eller bruges som opslagsværk, hvad enten man står over for en sygdom, arbejder med patienter eller simpelthen forsøger at leve så godt og sundt et liv som muligt.

Anmeldelste fra Nyt Aspekt

Tankens kraft som medicin

Bogens omslag er fuldt af liv og farver med blomsterknopper, kronblade og en æskulapstav! Indholdet er lige så livsbekræftende og farverigt og samtidig dybt seriøst med masser af eksempler til belysning af sygdomme og deres relation til tanker og følelser.
Louise L. Hay, verdenskendt forfatter, og Mona Lisa Schulz, læge og ph.d., har i nært samarbejde skrevet denne selvhjælpsbog, som er resultatet af begges mangeårige erfaringer indenfor både den traditionelle medicin og den holistiske forståelse af sundhed, sygdom og psykiske mønstre.
Efter en ”velkomsthilsen fra Louise” følger en række spørgsmål, hvis hensigt er, at læseren får en forståelse af eget helbred. Denne forståelse tydes ud fra syv følelsesmæssige centre og dertilhørende overbevisninger, opdelt i kropsområder.
Herefter gennemgås hvert enkelt område grundigt med masser af eksempler og cases. Hvert område afsluttes med ”Alt er godt” med bekræftelser, der erfaringsmæssigt heler de pågældende ubalancer.
De sidste 45 sider af bogen er et ”alt er godt-skema”, en alfabetisk oversigt over sygdomme, hver med den sandsynlige årsag og et nyt tankemønster. En glimrende opslagsbog, som enhver kan have glæde af og få forstand af.
Ingelise Hallengren



Forfatter:
Louise L Hay
Forlag:
Det blå Hus
Antal sider:
291

Spirituelle gaver

Se også