Bog - Derfor skaber du dit eget liv

Af Henning R. Jensen
  279,00 DKK

Vi er e-mærket

Fragt fra kr. 29,95

30 dages fuld returret

Om Derfor skaber du dit eget liv

med baggrund i kvantefysikken

Forstå hvordan du skaber dit liv.

Vi er skabere af vores liv via vores tanker, følelser og overbevisninger, fordi disse skaber og udsender energi, som påvirker os selv og vores omgivelser. Kvantefysikken har vist os, at enhver tanke udsender energi i form af elektromagnetiske bølger fra hjernen, og tilsvarende udsender hjertet elektromagnetiske bølger for enhver følelse. Frekvensen af disse bølger afhænger af vores DNA, og derfor har vi alle en unik personlig frekvens, som udsendes i form af biofotoner fra cellerne. Det forklarer, hvorfor mor og spædbarn kan mærke hinanden uden at opholde sig i samme rum, og hvordan enæggede tvillinger kan mærke hinanden, selvom de befinder sig på hver sin side af jordkloden. Det forklarer også, hvorfor du "svinger" bedre med nogle mennesker end andre. Samtidig er dit helbred styret af dine tanker og følelser, fordi hjernen frigiver stoffer til kroppen ud fra din opfattelse af verden.

Fra kvantefysikken ved vi, at alt er energi, og dermed er vi alle forbundne, da energier påvirker hinanden, ligesom bølger, der mødes på havet, påvirker hinanden. Derfor er det så givende at være en del af et fællesskab, da denne følelse af samhørighed er sand for os.
Ved at være bevidste om, hvordan vi agerer, dvs. tænker og føler, kan vi styre vores liv, i den retning vi ønsker. Samtidig skal vi være bevidste om, hvilke overbevisninger vi indeholder, og om de svarer til det liv, vi ønsker ellers skal vi rydde ud i de overbevisninger, der ikke længere understøtter det liv, vi ønsker at opnå.

Jeg forklarer, hvordan vi ved at skabe balance mellem hjerne og hjerte, og mellem højre og venstre hjernehalvdele kan opnå det liv, vi ønsker os. Bogen indeholder 4 øvelser til at hjælpe dig med at skabe det, du ønsker dig i dit liv!

Anmeldelse fra Nyt Aspekt

En lille bog med stort indhold

Den danske civilingeniør Henning R. Jensen (HRJ) har skrevet denne lille bog, som tiltrak sig min opmærksomhed af to grunde: Den har baggrund i kvantefysikken, og den hedder Derfor skaber du dit eget liv. Ikke Sådan eller Hvordan, men Derfor … altså en årsagssammenhæng. Spændende!

Allerede i indledningen kommer HRJ ind på den videnskabelig tilgang til emnet med udgangspunkt i Einstein, Bohr og Planck. Det er et lille kapitel om sammenhæng mellem krop og sind i fortiden.

Derefter følger en indføring i sammenhængen i dag, hvor videnskaben har erkendt, at alt er energi, således også tanker og følelser. De udløser forskellige kemiske stoffer i kroppen - et evigt kommunikationssystem. Med små citater, billeder og illustrationer gør HRJ et vanskeligt stof tilgængeligt, så læsere uden forkundskaber i kvantefysikken kan tilegne sig den fornødne viden om forholdet mellem det metafysiske og den fysiske krop.

HRJ forklarer, hvordan underbevidstheden kan være en udfordring, men at det er nødvendigt at forholde sig til den og blive klar over, hvad der gemmer sig i den, for at man kan skabe det, man ønsker sig. Forholdet til vores forældre, feminine og maskuline sider og konstruktiv positiv tænkning er ingredienser i vores skaberevne.

Fire øvelser introduceres og vises samlet bagest i bogen, hvor også de anvendte begreber er sat op i et overskueligt skema.
Ingelise Hallengren

Forfatter:
Henning R. Jensen
Forlag:
BOD
Antal sider:
134

Spirituelle gaver