Bog - Find din indre kraft

Af Audun Myskja
  269,00 DKK

Vi er e-mærket

Fragt fra kr. 29,95

90 dages fuld returret

Julegaver kan byttes frem til 24-1-2026

Om Find din indre kraft

Find din indre kraft tilbyder en grundig indføring i, hvad healing og helbredende kræfter er, og Audun Myskja belyser emnet med forskning på området og masser af
eksempler fra egen praksis. Bogen indeholder et stort antal gennemprøvede teknikker og letforståelige øvelser, som man selv kan udføre for at styrke sin indre kraft, håndtere vanskelige følelser og overkomme stress, udbrændthed og sygdom. Der er en helbredende kræfter i os alle, siger han.

Audun Myskja er overlæge med speciale i almen medicin og musikterapi og med mere end tredive års erfaring med integreret medicin. Han er faglig leder af Senter for Livshjelp i Norge og en eftertragtet underviser, foredragsholder og forfatter, der er kendt for sin evne til at inspirere og ramme hjertet hos dem, der læser hans bøger eller deltager i hans undervisning og foredrag, hvorigennem han har hjulpet tusindvis af mennesker til et bedre liv og helbred.

“Audun Myskja er en god lægekollega og en fremragende repræsentant for bevidsthedsmedicinen. Han lærer os at bruge de helbredende kræfter, som vi alle har til rådighed for både os selv og de mennesker, vi ønsker at hjælpe. Vi kan alle være læger for hinanden.”
Carsten Vagn Hansen

Anmeldelse fra Nyt Aspekt

Med i hovedet på læge-healeren

Audun Myskja (AM) begyndte i 1970-erne sine medicinstudier i Norge samtidig med, at han indledte et 20 år langt elevforløb hos healeren Bob Moore i Danmark. Hans velfortalte og personlige bog fortæller ikke kun den lille historie om hans egen vej i dette dobbelte landskab, men også den store historie om, hvordan to paradigmer langsomt har lært at samarbejde: det vestlige mekanistisk-materialistiske naturvidenskabelige paradigme og det østlige vitalistisk-holistiske energiparadigme (som vi kender det fra akupunktur, ayurveda, qigong, kinesiologi m.m.).
AM er i dag overlæge i almen medicin i Norge med speciale i lydterapi, og han skriver ikke kun et godt overblik over feltet frem, men også vigtigheden af respekt til begge sider: "Jo mere, jeg har udforsket de ukonventionelle områder, som jeg beskriver i denne bog, desto vigtigere har det været at holde mig opdateret indenfor medicinfaget."
Enhver kommende og nuværende sygeplejerske og læge, enhver "alternativ" behandler – og alle andre med interesse – kan med stor fordel læse denne fine bog. Den skaber overblik, giver indblik i forskningen på området og er fuld af øvelser, lige fra meditationer, tankefeltterapi og de fem tibetanere over emotionel intelligens og gestaltterapi til introduktion af det ret ukendte træningssystem Seamm Jasani fra Tibet.
Bo Heimann


Forfatter:
Audun Myskja
Forlag:
Klim
Antal sider:
235

Spirituelle gaver

Se også