Bog - Forelsket i verden
Af Rinpoche Yongey Mingyur
✓ Vi er e-mærket
✓ Fragt fra kr. 29,95
✓ 90 dages fuld returret
Julegaver kan byttes frem til 24-1-2026
Om Forelsket i verden
FORELSKET I VERDEN er den verdenskendte tibetanske meditationslærer og munk Yongey Mingyur Rinpoches gribende personlige beretning. Han forlod alt – sit hjem, alle han kendte, forsikring om mad i maven hver dag og en beskyttet, privilegeret tilværelse som overhoved for tre klostre – og begav sig ud på en pilgrimsrejse for i praksis at afprøve alt det, han havde lært. Han ønskede at finde ud af, hvem han virkelig var, uden titler og roller. En nat sneg han sig ud, uden nogen opdagede det og levede de næste fire år som omvandrende munk i Indien, en til tider yderst barsk tilværelse som tigger på gaden, hvor han fik rig mulighed for at teste holdbarheden af sin spirituelle træning. Det er en fantastisk spændende historie, og hele beretningen igennem viser han os, hvordan vi kan forvandle vores frygt for døden og møde livet med glæde.
Anmeldelse fra Nyt Aspekt
På springtur med døden som passager
I 2011 var Yongey Mingyur Rinpoche (YMR) en verdenskendt buddhistisk lærer med en bestsellerbog, et kloster i Indien og en verdensomspændende meditationsorganisation i bagagen.
Som søn af en af 1900-tallets største meditationsmestre, Tulku Urgyen Rinpoche, havde hele YMR’s liv været rettet mod undervisning. Men han havde altid haft en længsel efter at vandre frit og alene. Så det gjorde han pludselig i 2011 til alles overraskelse – og han blev væk i fire et halvt år. Denne bog er en fin beretning om det første år. YMR fortæller både sjove og lærerige historier fra sin barndom og tidlige klostertræning. Og han fortæller, hvor afgørende vigtigt vores forhold til døden er.
Bogens store styrke er, at YMR er åben og ærlig omkring sine egne udfordringer og tankemønstre. I begyndelsen så man næsten tager sig til hovedet, for er det virkelig så svært at købe en togbillet, så udfordrende at være blandt mennesker på en indisk banegård, så svært at aflægge munkeklæderne?
Men ligesom hans ærlighed både berører og bringer smil på læben, giver den ham en næsten lidt for god anledning til at undervise om forgængelighed, identitet, tilknytning og død. Fx da han møder en mand, der stiller de helt rigtige spørgsmål. Det giver dog læseren god anledning til at ransage sig selv.
Da YMR bliver alvorligt syg, får han på blændende vis brugt sin egen ulykke til at vise, at den tibetanske dødebog ikke kun handler om dødsprocessen og tiden frem til næste inkarnation, men også om livet.
Det er en god bog, som er godt oversat og bærer helt centrale belæringer klart og pædagogisk frem. Alligevel sidder jeg med en oplevelse af, at den er lige vel konstrueret. Og den efterlader spørgsmålet: Hvad med de sidste tre år af hans retreat? Der kunne godt komme en opfølger.
Bo Heimann
- Forfatter:
- Rinpoche Yongey Mingyur
- Forlag:
- Gyldendal
- Antal sider:
- 304