Bog - Helbred dig selv indefra
Af Henry Grayson
✓ Vi er e-mærket
✓ Fragt fra kr. 29,95
✓ 30 dages fuld returret
Om Helbred dig selv indefra
De senere år er det blevet mere og mere anerkendt, hvor meget vores sind og følelser påvirker vores helbred. Det viser bl.a. de mange studier af placeboeffekten. Psykologen og forfatteren Henry Grayson har i mere end 30 år beskæftiget sig med krop-sind-forbindelsen og sammenhængen mellem bevidste og ubevidste traumer, overbevisninger, tankemønstre og vores sundhedstilstand.
I Helbred dig selv indefra præsenterer han både metoder til at bevidstgøre de psykologiske faktorer, der underminerer vores helbred, og en række redskaber til at fjerne disse underliggende årsager, så vi kan genvinde vores optimale sundhed. Ifølge Grayson er sundhedsproblemer tit relateret til oplevelser i vores barndom, men det kan også være overbevisninger, der er blevet nedarvet i vores familie, eller ligefrem oplevelser fra tidligere liv.
Rækken af metoder han anbefaler, inkluderer blandt andet akupressur og en form for tapping og åndedrætsteknik, som kan berolige det limbiske system i hjernen, som er med til at forårsage stress i kroppen. Henry Grayson inddrager sin egen historie, beskriver spændende cases fra sine mange års arbejde med klienter og giver læseren spørgeskemaer og en lang række effektive øvelser og anvisninger, som rækker ud over normal samtaleterapi.
Bogen giver dyb indsigt i de psykologiske faktorer, der står i vejen for, at vi kan udleve vores største potentiale, og anviser, hvordan vi når frem til et liv med sundhed, overskud og glæde.
Anmeldelse fra Nyt Aspekt
Styrk dine positive tanker
Bogen indeholder masser af cases, og Henry Grayson (HG) fortæller også om, hvordan han har helbredt sig selv for alvorlige sygdomme. HG er psykolog og har i mere end 30 år undervist i og arbejdet med, hvordan vi kan bruge vores bevidste sind. Bogen er spændende, meget oplysende og en absolut gevinst at læse.
Vi hører tit om, hvor vigtigt det er at tænke positivt, men vores ego og det ubevidste sind er ikke altid med på noderne. Vi ved ikke altid, hvordan vores ubevidste, negative tanker påvirker os, så sygdom kan stamme fra traumatiske barndomsoplevelser, som vi intet husker om, eller fra oplevelser før fødslen eller i tidligere liv. Disse traumer påvirker os, så de positive tanker ikke altid har den gennemslagskraft, som de skulle have.
HG fortæller vha. mange øvelser og spørgeskemaer, hvordan vi kan blive bevidste om disse årsager, samt hvordan vi kan bearbejde følelserne og derefter smide dem væk. Det bevidste sind har en utrolig styrke, og HG fortæller udførligt om, hvordan vi kan bruge det til at opnå sundhed og glæde. Der findes ingen uvirksomme tanker - alt, hvad vi tænker, skaber et resultat. Det er meget vigtigt at blive bevidst om, hvad det er for tanker, vi har. Kun da kan vi ændre dem til noget, der gavner os.
Siv Johansson
- Forfatter:
- Henry Grayson
- Forlag:
- Borgen
- Antal sider:
- 272