Bog - Nordisk gudindekraft i solhjulets myter

Af Hanna Snorradóttir
  299,95 DKK

Vi er e-mærket

Fragt fra kr. 29,95

90 dages fuld returret

Julegaver kan byttes frem til 24-1-2026

Om Nordisk gudindekraft i solhjulets myter

"Vølven taler stadig, Nornerne spinder stadig, Freja har stadig visioner. De taler gennem os, igennem ordene, tankerne, handlingerne, dansen og kærligheden. Hvis vi tillader det! Denne bog er en bro til denne tilladelse. Et pas, der giver adgang til den nordiske mytologis helende verden. For at kunne begå os i den verden, må vi kunne tale det sprog, man taler der. Denne bog er en rejsefører ud i dette land, en introduktion til et glemt sprog."
Lars Muhl, forfatter, mystiker og musiker

I begyndelsen var den Store Moder …
I ’Nordisk Gudindekraft’ genopstår de nordiske gudinder gennem smukke, livsbekræftende og sensuelle genfortællinger af myter fra fordums tid, hvor Norden overgik fra vanetro til asatro. Vanetroen lod kønnenes ligeværdighed og sameksistens med naturen spille en melodi, hvis brusende toner du inviteres til at høre.
Islandske Hanna Snorradóttir fortæller levende med dybde, passion og glimt i øjet om de nordiske gudinders forankring i naturens årscyklus, krydret med hendes farverige rejser ind i den nordiske visdomstradition i Island, Danmark og Tyskland.
Myterne er levende! Genfortællingerne bygger både på de skrevne kilder og forfatterens intuitive fortolkning af myterne. Fortællingerne kaster nyt lys på vores forståelse af såvel vores eget som samfundets liv – også i en moderne kontekst.
Du inviteres hermed til at smage på den nærende mytesuppe fra det nordiske univers, brygget til at opnå kraft, visdom og indsigt.

Anmeldelse fra Nyt Aspekt

Et redskab til selvindsigt

En smuk bog med fine illustrationer af Rakel Arndal ligger tungt i mine hænder. Til gengæld er sproget let og ligetil at læse og forstå, selvom der er mange navne på væsener og steder at holde styr på.
    
Hanna Snorradóttir (HS) kan fortælle! Hun gør rede for det nordiske solhjul, naturens rytmer, årstidernes kraft samt samspillet med Jordens cyklusser. Navnlig fortællingerne om Freja er en fryd at læse.
    
Myterne om de nordiske guder kender jeg, men jeg har aldrig hørt eller set dem fortolket, som HS gør det her. Det er meget spændende læsning. Hun er videnskabeligt uddannet, men har intuitiv fornemmelse for de psykologiske mekanismer, der ligger bag myterne. Hun har læst og studeret andre forfatteres bøger og ladet sig inspirere af dem. Der er på hver side litteraturhenvisninger, herunder links.
    
HS åbner portaler til guderne og gudinderne, deres symbolske kvaliteter og de bagvedliggende naturkræfter. På den måde bliver hendes udlægninger en hjælp til selvforståelse og et arbejdsredskab til udvikling. Hvert kapitel sluttes af med en række spørgsmål til refleksion. En åben og fordomsfri måde til selvindsigt. Jeg tør godt kalde den en visdomsbog.
Ingelise Hallengren

Forfatter:
Hanna Snorradóttir
Forlag:
Nordisk Visdomsportal
Antal sider:
300

Spirituelle gaver

Se også