Bog - Mystikkens vej til frihed

Af Erik Palle Olesen
  129,00 DKK

Vi er e-mærket

Fragt fra kr. 29,95

90 dages fuld returret

Julegaver kan byttes frem til 24-1-2026

Om Mystikkens vej til frihed

Mystikerne har i årtusinder berettet om en frihed og glæde uden grænser - altid til rådighed, når blot vi kan overgive os til det ukendte lys og mørke i os og øve os i at tro, at lyset er stærkest, en tro som styrkes af erfaringen.

Mystikken er psykologiens og psykiatriens uregerlige søster. Hun er respektløs over for sine yngre brødre, kan og vil selv, går sine egne veje og taler et fremmedartet sprog, som de har svært ved at forstå.

De noget selvhøjtidelige brødre har hidtil afvist deres mystiske søster. En forsigtig tilnærmelse synes dog på vej. Derfor denne bog, som rummer en aktuel formulering af mystikkens vej - den vej, den dybe grund, hvorpå terapiformer som mindfulness og Acceptance and commitment therapy hviler.

Forfatter Erik Palle Olesen er læge.

Anmeldelse fra Nyt Aspekt

En visdommens stemme

Forfatteren er læge. Denne lille kvadratiske bog er dog ingen lægelig afhandling. Tværtimod. Man kan næsten kalde den en mystisk afhandling, helt renset for akademisk sprog. Den går lige til kernen i et enkelt og letlæseligt sprog, der dog rummer dyb indsigt i de kræfter i krop og sind, som Erik Palle Olesen (EPO) selv benævner de naturlove, der gennemstrømmer hele universet. Han ”advarer” i introduktionen om, at sproget, der kendes fra det spirituelle eller religiøse, her bruges som symbolsprog. For begyndere i mystikkens verden er der ingen forklaringer. Dem må man søge andre steder. Denne bog er essensen af oplevet viden, visdom.
    
EPO veksler mellem prosa og poesi. Digtene minder om haiku uden haikudigtenes stramme struktur. Prosateksterne er rytmiske, det gør dem poetiske og nærmest meditative at læse.
Vejen til frihed er et indre afklaringsarbejde mod opvågning, bort fra syndefaldet, smerten og hadet.
    
Slangen på omslaget af bogen er et symbol fra Paradisets Have og et symbol på kundalinienergien. De er ét og samme. ”Den skabte jeget, og den udsletter jeget - evolutionens fantastiske vej.”
    
Jeg nød at læse bogen. Den er autentisk og troværdig uden trosforestillinger eller dogmer. Den er den ægte vare.
Ingelise Hallengren

Forfatter:
Erik Palle Olesen
Forlag:
Skriveforlaget
Antal sider:
151

Spirituelle gaver

Se også