Bog - Indre forvandling
Af Sadhguru
✓ Vi er e-mærket
✓ Fragt fra kr. 29,95
✓ 30 dages fuld returret
Om Indre forvandling
INDRE FORVANDLING er den verdenskendte indiske mystiker, yogi og meditationslærer Sadhgurus personlige beretning om sin egen rejse. Det er historien om en dreng med en usædvanlig samhørighed med naturens verden, der blev en ung vovehals, som krydsede det indiske kontinent på motorcykel. Bogen beskriver hans opvågnen på en bjergtop i Sydindien, hvor tiden stod stille og hvor han forandredes radikalt. Samtidig fremlægger den et gennemprøvet program for personlig transformation, som trækker på læren fra yogaens mestre.
Indre forvandling er både løssluppen og fast i mælet, gammel og nutidig og en kærlig invitation til at leve vores bedste liv, og den er en dyb forsikring om, at vi kan gøre det, og hvordan vi kan gøre det.
Anmeldelse fra Nyt Aspekt
I perfekt balance
Første kapitel er den indiske yogi Sadhgurus rids af sin ungdom: en vild og hyperaktiv dreng, der vil alting selv, spørger hele tiden, omgås andre vilde unge, drøner rundt på motorcykel. Altid i bevægelse, indtil ... han sætter sig på en høj i stilhed. I ubeskrivelig hengivelse og ekstase. I syv timer, der føltes som to minutter. Oplevelsen har gentaget sig for ham og er vigtig for at forstå resten af bogen.
Bemærk (jf. titlen): Bogen er ikke en guide og handler ikke om glæde, men om yoga set fra et mere overordnet synspunkt, nemlig om at komme ”i perfekt balance, i absolut harmoni og i fuldstændig overensstemmelse med eksistensen”.
Hathayoga bør man primært bruge til at kanalisere og styre sin energi i bestemte retninger - hathayoga er langtfra et fitnesssystem - men bogen beskriver ikke de konkrete stillinger, endsige afbilder dem. Yoga drejer sig om at komme indad, ikke ud i verden. Dertil findes et antal lettere øvelser, som bogen gennemgår.
Sadhguru arbejder med menneskets fem lag: krop, sind, energi, det æteriske legeme og lykkelaget hinsides det fysiske, og disse lag udgør bogens struktur. Sproget er letløbende med div. eksempler og kunne godt være nedskrevet fra forelæsninger. I de fleste kapitler længes jeg dog efter indledningens vildskab.
Avancerede yogier kan nok ikke finde meget nyt, mens den, der blot dyrker yoga som fysisk træning, vil savne en mere jordnær tekst.
Jesper Ovesen
- Forfatter:
- Sadhguru
- Forlag:
- Borgen
- Antal sider:
- 295