Bog - Nærmere noget
Af Simon Krohn
✓ Vi er e-mærket
✓ Fragt fra kr. 29,95
✓ 90 dages fuld returret
Julegaver kan byttes frem til 24-1-2026
Om Nærmere noget
Yoga bliver ofte forbundet med smidighed, sundhed og stresshåndtering, men de fleste har alligevel en fornemmelse af, at yoga er langt mere og dybere end det. Men hvad er dette dybere lag? Og hvordan kan yogastillinger og meditationsøvelser have eksistentiel betydning?
Nærmere noget er en introduktion til de filosofiske tanker, der ligger til grund for yogatraditionen. Filosofien tager udgangspunkt i menneskets evige uro og viser dig en vej til indsigt og fred. Vejen fører dybt ind i dig selv. Det handler bestemt ikke kun om velvære, og du må regne med at få rokket din selvopfattelse godt og grundigt.
Du behøver hverken dyrke yoga eller tro på reinkarnation for at kunne genkende dig selv i tankerne. Den indiske visdom foldes ud på en måde, som kan kobles direkte til vores moderne vestlige liv og samtidig er tro mod den oprindelige filosofi.
Bogen er skrevet af Simon Krohn, som er yogalærer og cand.mag. i filosofi.
Anmeldelse fra Nyt Aspekt
Et større perspektiv på yoga
”Yoga er udviklet som en vej til at se virkeligheden i øjnene”, mener Simon Krohn (SK), men vi lever ude af trit med virkeligheden, det er årsagen til de fleste af vores problemer.
Yogaen startede for 4000 år siden som meditation, filosofi og åndedrætsøvelser. Først fra 1900 med hovedvægten på fysiske øvelser. Bogen understreger yogaens fællesskab med buddhisme og hinduisme, fx begrebet duhka (lidelse). I elleve kapitler, der kan læses selvstændigt, gennemgås filosofien, ekstase, åndedræt, 15-20 øvelser samt sindet i samspil med kroppen.
Et par vigtige begreber er fænomenologi (subjektivitet) og ontologi (objektivitet). Findes prana rent konkret? Det skal man ikke spekulere over, siger SK, yogaen angår den oplevelse, der kaldes prana, og som oprindeligt betød åndedræt, men som også bruges om energi i almindelighed. Bogen klargør mange af yogaens begreber, der ellers kan virke utilgængelige.
Det er velgørende at få det hele sat på plads, i den udstrækning det overhovedet kan lade sig gøre. Det er skønt - med en erfaren underviser ved hånden - at se det bagvedliggende formål i yogaens retninger, så man ikke bare imiterer læreren, men arbejder fra sit eget centrum.
En bog, jeg længe har ønsket mig. Dejlig for en begynder – ikke en øvebog, dog mange gode tips; velgørende for den, der er i gang med yoga og spekulerer over den større sammenhæng.
Jesper Ovesen
- Forfatter:
- Simon Krohn
- Forlag:
- Peoples Press
- Antal sider:
- 288