Bog - Naturtro
Af Finn Gemynthe
✓ Vi er e-mærket
✓ Fragt fra kr. 29,95
✓ 30 dages fuld returret
Om Naturtro
Gavn og glæde - Et filosofisk forsvar for naturligheden
I sin bog fremsætter Gemynthe den forjættende påstand: Vor - menneskets - natur er langt bedre end sit rygte. Så god er den, at den tilskynder os til at søge de bedst mulige livsbetingelser for os selv, vore medmennesker og for jorden som sådan. Læren om arvesynden er således et groft justitsmord på vor uskyldige natur, hvor kulturen giver naturen skylden for kulturens forbrydelser.
Gemynthe fremsætter på sin joviale, let humoristiske og filsofiske facon den opfattelse, at det er nødvendigt at finde et fælles grundlag, uanset om vi er kristne, muslimer, budhister, jøder, hinduer, taoister, ateister eller socialister --- og medlemmer af en boligforening i udkanten af byen.
I bogen finder læseren overflødighedshorn af naturtro og faunisk inspiration, til livsudfoldelse og fauniske fællesskaber.
Anmeldelse fra Nyt Aspekt
Et visionært fremtidssamfund
Straks da jeg så denne bog, tænkte jeg: Hundertwasser! Den bog vil jeg gerne læse. Den ser sjov ud. En farverig, næsten organisk forside med fyldige bogstaver.
Den skuffede ikke! Sådan kan kun en begavet og klog mand, der elsker naturen og ser den i alt, skrive.
På humoristisk vis beskriver Finn Gemynthe (FG) elementer fra dagligdagen og knytter dem sammen med naturen. Han fletter videnskab og natur sammen til en smuk krans af indsigt og forståelse og kalder det naturtro.
I første del af bogen gennemgår FG naturen og dens love. Han introducerer os for de ædle vilde som Fauna og Faunus og gennemgår deres egenskaber som de komplementære kræfter, der via lyst fører slægten videre.
I anden del præsenteres vi for fem naturinspirationer. De betoner det sande og det skønne, der er i naturen omkring os, og betoner, hvordan vi ved at bruge vores sanser får chancen for at mærke naturens kvaliteter.
I tredje og sidste del samler FG det hele i et visionært fremtidssamfund, hvor alle naturens enkeltdele kan folde sig ud og udleve deres potentialer i et naturtro fællesskab, der bygger på en faunisk, altruistisk og holistisk livsfilosofi.
Jeg er vild med den bog og ville ønske, at alle kunne få et eksemplar!
Ingelise Hallengren
- Forfatter:
- Finn Gemynthe
- Forlag:
- Hovedland
- Antal sider:
- 230