Bog - Tomheden danser

Hvem er du, når du ikke tænker dig selv til din eksistens?

Hvad findes egentlig bag de øjne, der læser disse ord?

I Tomheden Danser inviterer den amerikanske zen-mester og meditationslærer Adyashanti dig til at vågne op til essensen af det, du virkelig er, igennem naturligt og spontant at åbne sindet, hjertet og kroppen til det sted, hvor lykkens og frihedens hemmelighed ligger. Med humor, visdom og klarhed deler han ud af indsigter omkring ego, illusion, medfølelse, åndelig afhængighed, at give slip og at vågne op til det evige nu.

Anmeldelse fra Nyt Aspekt

Inspiration til den spirituelle vej

Adyashanti (A.) er en amerikansk spirituel lærer med baggrund i zentraditionen. Han er dog svær at sætte i bås, for han er også inspireret af den indiske advaita vedanta-tradition – herunder lærere som Ramana Maharshi og Nisargadatta Maharaj - og af de kristne mystikere.

I denne bog taler A. om den spirituelle opvågningsproces, en opvågnen til virkelighedens inderste nonduale natur, enhedsplanet. Han beskriver også flere af de faldgruber, der kan være på denne vej – fx hvis man begynder at dyrke spirituelle oplevelser og indsigter som et mål i sig selv og skaber sig en ny identitet som ”en særlig spirituel person”. De dybe indsigter og åbninger må leves og komme til udtryk i hele ens tilværelse, men det er ofte alt for nemt at falde tilbage til jegets vaner.

Det er en radikal vej, A. anviser, og det er nok de færreste, som kan følge ham hele vejen. Ikke desto mindre er der - for den oprigtigt spirituelle søgende - meget at hente i denne bog. Først og fremmest får man inspiration til at sætte spørgsmålstegn ved alle de forestillinger, man har om sig selv: Hvem eller hvad er jeg egentlig, når jeg helt ophører med at definere mig selv på forskellige måder?

Jeg har et lille forbehold mht. den danske oversættelse, idet der er krøbet nogle ”sjove” misforståelser ind. Fx: I buddhismen taler man om de tre former for tilflugt – nemlig Buddha (eller ens egen indre buddhanatur), dharma (vejen eller læren) og sangha (fællesskabet af dem, der går vejen). I oversættelsen kaldes de ”de tre flygtninge”.
      
Bogen kan varmt anbefales for dem, der interesserer sig for autentisk spiritualitet og nondualisme.

Svend Trier