Bog - Fra krise til kærlighed - Incl CD

Af Eve Bengta Lorenzen
  299,95 DKK

Vi er e-mærket

Fragt fra kr. 29,95

30 dages fuld returret

Om Fra krise til kærlighed - Incl CD

Mindfulness når livet er svært

Eve Bengta Lorenzen arbejder med at etablere mindfulness som et fast tilbud på Rigshospitalet til patienter med smerter og til patienter med kritisk sygdom.
 
Arbejdet med smertepatienter har stået på i en årrække og små korte casehistorier herfra og fra mange andre kursussammenhænge er med til at belyse de forskellige temaer i FRA KRISE TIL KÆRLIGHED.
 
Bogen er en indføring i mindfulness henvendt til denne gruppe, men har en langt bredere appel. Eve Bengta Lorenzen. har en særlig stil, der inviterer frem for at docere, og hun afholder sig fra gode råd.  Hun ved, hvad hun taler om og gør det med forståelse for den manglende lyst og indre nødvendighed, der følger en person i krise. Også selv om vi ikke er truet på livet føles det godt at blive mødt med denne indstilling. Hvem kender ikke til noget, der gør livet svært?
 
Fra Krise til kærlighed indeholder en cd med en række af forfatterens guidede meditationer.  
 
Eve Bengta Lorenzen er blandt pionererne inden for mindfulness i Danmark. Hun bidrager til forskning og udvikling af området i samarbejde med bl.a. Rigshospitalets Smerteklinik og Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun er uddannet Mindfulness Instruktør og trænet i Interpersonal Mindfulness fra Center for Mindfulness, ved University of Massachusetts i USA.  

Anmeldelse fra Nyt Aspekt

Mindfulness for kriseramte

Seneste bog af Eve Bengta Lorenzen (EBL) er en håndbog i mindfulness beregnet for mennesker med kroniske smerter, alvorlig sygdom m.v., men den kan absolut også læses, selvom man ikke er i krise. Med bogen følger en cd med guidede øvelser.

At lære mindfulness er lidt som at spille violin eller golf: på sin vis enkelt, men ikke let at praktisere rigtigt. Udbyttet af bogen vil derfor variere med den indsats, læseren selv lægger for dagen i forbindelse med de mange øvelser (inkl. cd’ens) og opfordringer til selvinspektion.

Hvert kapitel indeholder rigtig mange guldkorn, fx indsigter i, hvordan vi mennesker prøver at undgå det uundgåelige, eller hvordan vi blidt, men dybt, kan vende tilbage til os selv og møde livet, som det er.

Bogens styrke er disse nærbilleder af de menneskelige mekanismer, der skulle få os til at lide mindre, men som i stedet fastholder os i lidelse, samt de muligheder mindfulness tilbyder os, så vi kan vikle os ud af grebet og rumme helheden i livet.

Bagsiden af medaljen med alle disse detaljer er, at overblikket mistes. Det enkle bliver kompliceret – specielt for begyndere. Bogen kommer ikke med en klar og tydelig definition af, hvad mindfulness er. Det er en væsentlig mangel, når den er beregnet som en introduktion. Alt i alt er det dog en god bog.
Lars Harrekilde

Forfatter:
Eve Bengta Lorenzen
Forlag:
Borgen
Antal sider:
209 + CD

Spirituelle gaver

Fuldend din Mindfulness med røgelse.

Se også