Bog - Freud og Moses
Af Ove von Spaeth
✓ Vi er e-mærket
✓ Fragt fra kr. 29,95
✓ 90 dages fuld returret
Julegaver kan byttes frem til 24-1-2026
Om Freud og Moses
* Den store psykoanalyse-pioner, Sigmund Freud, var stærkt inspireret
af antropologisk forskning - det mærkes også i hans senere så berømte og
provokerende bog om Moses. Freuds tidlige opdagelser og analyser gik i
gang på den tid, da de ældre kulturers spirituelle verdensbillede var ved
at blive videnskabeligt udforsket og influerede Freud og hans kolleger.
* I alle årene efter Freuds tid op til i dag ses nu utallige Freud-forskeres afhandlinger
fortsat igen at handle om Freuds stilling ved spørgsmålene om Moses, men næsten
ingenting om Moses selv. Freuds og hans kritikeres fremlagte synspunkter kan nu
genovervejes og afprøves i lyset af senere tiders forøgede viden om Moses fra
historie, antropologi, og arkæologi.
* Ved modstanden mod Sigmund Freuds bog (1938) med Moses, ”Der Mann Moses
und die Monotheistische Religion”, fortalte han om sin hensigt om også at
provokere. Historisk har Moses sat et stærkt præg i vestlig kultur - og Freud
har sat sit præg på det 20. århundrede
Freud og Moses - og et andet historiesyn
VIGTIGE TEMAER OG HOVEDPUNKTER
* Psykoanalysens pioner Sigmund Freud revolutionerede den historiske Moses. En
udbredt opfattelse af Moses i dag ses især i to hovedretninger: at Moses er en
myte og derfor er ikke-eksisterende - eller også at han har levet i en tidsepoke
fastsat af traditionel forskning, hvor hans spor ikke er fundet. Dog viser mange
ældre kilder, at hans reelle eksistens er dateret til en alt for sen tid. Hvilken
type Moses kunne Freud mon forholde sig til? - Ligesom der er en ‘Moses-gåde’, er
der også en ‘Freud-gåde’ angående hans usædvanlige interesse for Moses.
* Freud idealiserede Moses og sammenlignede sig selv med ham - og
sammenlignede sin yngre kollega Carl G. Jung med Joshua. Dog havde både Jung,
og tidligere Goethe, deres egne udgaver af Moses-Joshua-konceptet. Til forskning
inden for det historiske område benyttede de begge, at de via nutidens videnskab
kunne genetablere værdifuld gammel viden bag myters indhold, der udtryktes i
oldtidens kultiske mysteriespil og videre via den ofte stærke psykiske påvirkning.
Tillige interesserede Freud sig for kabbala, drømmetydning og bibelkoder, men hvad
angår astrologi, som C.G. Jung ivrigt forskede videre i, og som ofte Moses var
forbundet med i de gamle skrifter, bestemte Freud sig for at holde sig tilbage her.
* Generelt hos de tidlige bibelforskere og historikere bibeholdt man flere dele af et
billede af Moses overtaget fra kirkens opfattelse, hvorefter forskningen, fra omkring
1890 og frem, ofte gik helt modsat og helt afviste Moses som historisk person. Freud
fandt sin egen indgang til Moses-beretningen og bidrog med inspiration til her at
bryde igennem traditionel historie-opfattelse. Fra forskningens resultater
konkludrede han, at Moses var en højstående egypter. Freud var ateist, men
alligevel erklærede hanat identificere sig med religionsstifteren Moses.
* Antropologi-studiet, som Freud fik tidligt kendskab til, var etableret som en i praksis
tværvidenskabelig disciplin, hvis fremgangsmåde og synsvinkler ofte kunne
ekspandere historieopfattelsen på flere områder. Og her kom Sigmund Freud på
sporet af den historiske Moses. Antropologer var blandt de første, der
videnskabeligt udvidede vort syn på de gamle bibelteksters indhold, mens mange
teologi- og sprogforskere undertiden kom på vildspor ved ufunderede teorier, der
uheldigvis var blevet fastlagt tidligt, inden at arkæologi og historie videnskabeligt
var blevet stærkere udviklet.
* Med basis i netop Freuds metode for psykologisk profilering af vigtige personer,
ikke mindst i forbindelse med Moses, har i 1940erne både FBI og snart også USA’s
militærs strategi-kommando taget denne psykologividenskab i anvendelse.
* Et stadigt problem er at få anskuet vores ældre historie tillige ud fra de informative
data, der kan findes opbevaret i de gamle myter, som også de tidlige antropologer
har fremdraget. Mytologiernes data (f.eks. tid, sted, personnavne, kultiske
objekter m.v.) skal sammenholdes med viden fra anden side, arkæologiens,
resultater. Da Freud og hans kolleger interesserede sig for antropologi og
egyptologi, kom fokus også på betydningen af de gamle mysteriespil.
_ _ _ _ _ _ _
Opinion: - Det er fantastisk, dette Freud-Moses arbejde. Det er aldeles væsentlige
sager og super godt stof, hvor fremstillingen har fat i noget fantastisk spændende og
fascinerende, som må fange enhver tænkende. Tværfagligheden er Ove von
Spaeths kendetegn og hans styrke. Bravo!
- Bjørn Andersen, - M.A., ekstern lektor i litteratur- og sprogvidenskab, KU, forf., journalist DJ
_ _ _ _ _ _ _
Om forfatteren. - Historiker, forsker og forfatter, OVE VON SPAETH, er kendt for sin
omfattende bogserie om den historiske Moses i det gamle Egypten - og for talrige
ny-orienterende værker med solid basis i historiske og astronomiske studier. - Han
er yderligere internationalt anerkendt for opstilling af metode, der for første gang
daterer verdens ældste stjernekort uhyre præcist og med væsentlige bidrag til
kronologien under Egyptens 18. dynasti. - Ligeledes solid anerkendelse fik
forfatterens bøger med nye forskningsvinkler på den moderne videnskabs store pioner, Tycho Brahe.
- Forfatter:
- Ove von Spaeth
- Forlag:
- Zenith IC
- Antal sider:
- 144 - illustrationer i farver, hardcover bogbind