Bog - Stjernekundskab i arv fra fortidens folk

* I alle de store gamle oldtidskulturer fandtes ensartede ideer om, at de himmelske
forhold genspejlede de jordiske forhold. Det opfattede oldtidsfolkene ikke mindst
i forbindelse med sol, måne og planeterne sammen med stjernebillederne i
Dyrekredsen. Helt frem til renæssancenfandtes den overbevisning, at astrologi
nærmest var en eksakt videnskab, især som baseret påAristoteles’ lære.

* Lige fra tidernes morgen har mennesket haft fortløbende iagttagelse af, hvad der
foregik på stjernehimlen. Der er i klippehuler fundet 20.000-årige primitive
astronomiske registreringer for en sol-måne-kalender. Ved at observere cyklusser
kom der forudsigelser, - det blev til astrologi.

* Der kan langt tilbage i historien ses en ofte samstemmende himmelopfattelse,
som kan genfindes hos alle de store kulturer, bl.a. fortidens Kina, Indien, Sumer,
Babylon, Hittitterriget, Persien, og Egypten. I alle disse kulturer kendtes også
det princip at inddele det bestemte stjernebælte, der følger solens baneplan,
ekliptika, i 12 lige store dele himlen rundt.

* Astronomiske optegnelser fandtes allerede hos de tidligste civilisationer
som nødvendige for kalenderopbygning. De tilhørende forsøg på vejrprognoser ud
fra kalenderen i forbindelse med de skiftende astronomiske forhold medførte
udvidelser til også at omfatte forudsigelser om landets og kongens tilstand.
Derfor har oldtidsfolkene arbejdet ud fra den opfattelse, at horoskopet for
landet som helhed fungerede parallelt og lige så præcist for kongens person.

* Hos det egyptiske hof var der tilknyttet en stab af eksperter i tjeneste som
faraos rådgivere: besværgere og udøvere af magi, også til brug hos hæren, samt
varseltagere som astrologer, hepatoskoper (‘lever-tydere’) og drømmetydere.
Dette kendes også fra Bibelen, hvor Josefs karriere i Egypten var grundlagt ved
hjælp af drømmetydning for en farao. Drømmetydning (1. Mosebog 37:9-37) havde
også astrologiske træk med sol, måne og zodiakkens 12 stjernebilleder.

* Dette at astrologisk virksomhed fandtes så tidligt i store dele af den gamle
verden, indikerer, at der også nødvendigvis måtte foreligge en eller anden form
for inddeling af himlen i et positionssystem for at gøre det muligt at kunne
sætte de bevægelige himmellegemer og de faste stjerner i indbyrdes relationer og bevægelsesmønstre. Et sådan system foreligger i realiteten allerede ved den
grundlæggende inddeling af solåret og dermed af himlen i faste månedsafsnit.

* Den babylonisk-syriske astronom-astrolog Barossos af Kaldæa, 200-tallet f.Kr.,
der slog sig ned på de græske øer, har udtalt, at stjernernes videnskab på ingen
måde var en opfindelse af hans forgængere, sumererne, men at denne viden var blevet
overdraget til disse mennesker gennem kontakt med en fremmed race.

* Som et samlet resultat af alt dette fremgår, at utroligt langt tilbage i tiden
findes der spor af astronomiske navne - og ofte uanset, hvor på Jorden de er i
brug, bliver både stjernebillederne og især selve Dyrekredsen repræsenteret.
Først og fremmest fremstår det med fællestræk som billedsymbolik med dyr, ofte i
kombination som fantasidyr. ”
_ _ _ _ _ _ _
Opinion: (uddrag) - Historisk astrologi har længe har været i fokus hos forfatteren,
der i løbet af de senere år har udgivet en betydelig serie bøger - resultat af et
livslangt studium af kildeskrifter om emnerne. Bøgerne er unikke, både i indhold,
og meget af deres information læses ikke andre steder.
- Claus Herskind Houlberg, - Forfatter, Cand.Arch., Astrolog, Eksam.Psykoterapist
_ _ _ _ _ _ _
Om forfatteren. - Historiker, forsker og forfatter, OVE VON SPAETH, er kendt for
sin omfattende bogserie om den historiske Moses i det gamle Egypten - og for talrige
ny-orienterende værker med solid basis i historiske og astronomiske studier. - Han
er yderligere internationalt anerkendt for opstilling af metode, der for første
gang daterer verdens ældste stjernekort uhyre præcist og med væsentlige bidrag til
kronologien under Egyptens 18. dynasti. - Ligeledes solid anerkendelse fik forfatterens
bøger med nye forskningsvinkler på den moderne videnskabs store pioner, Tycho Brahe.